Husk din mor – også når du er voksen

a12

Mor – det er en person, som de fleste nok har oplevet mange op- og nedture med i løbet af livet. For nogle har moren været en klippe gennem hele barndommen, og andre har derimod ikke være lige så heldige at have en mor, som har været til stede for en. Uanset hvilken situation man står i, og hvilket forhold man har til sin mor, er det dog ofte det værd at huske på det forhold, man alligevel har til hinanden – det er nemlig noget, man ofte værdsætter lidt mere, når man er blevet voksen og kan se det hele i et perspektiv.

Så derfor får du herunder nogle gode råd til, hvordan du bliver bedre til at huske på din mor og pleje jeres relation. Så se med lige her.

To kvinder

Alt det hun har hjulpet dig med gennem årene

Det, som gør, at mange vælger at gøre så meget for deres mor (og far), når de endelig bliver voksne, er selvfølgelig, at forældrene for rigtig manges vedkommende har været dem, som har hjulpet med mange ting, da man var yngre. Det er selvfølgelig også forældrenes job at gøre det, men det er som om at man, når man selv bliver voksen og har fået børn, sætter mere pris på det forældrene har gjort for en.

Som teenager kan man måske ikke altid se, at ens forældre typisk vil en det bedste, men når disse år er kommet lidt på afstand, og man heller ikke er teenage-sur længere, så vil man typisk se på alle de situationer på en lidt anden måde.

Ekstra forkælelse på Mors dag

Noget af det, man eksempelvis kan gøre for at vise sin mor, at man virkelig værdsætter mange af de ting, som hun har gjort for en, er ved at forkæle hende lidt ekstra, når der er mærkedage. Det er selvfølgelig, når hun har fødselsdag, og det er jul, men ikke mindst på Mors dag, som jo er dagen, der er dedikeret til alle mødrene derude. 

Men hvornår er det Mors dag? Det er måske meget godt lige at undersøge, så du er helt sikker på, at dagen ikke lige pludselig har været der, uden at du har opdaget det. Det er i hvert fald en dag, hvor du i den grad har mulighed for at vise din mor, hvor meget hun betyder for dig – uanset om I altid har været tætte, eller om det først er noget, I er blevet i nyere tid. 

Familie

Hold kontakten ved lige og lav ting sammen

Selvom Mors dag selvfølgelig er en dag, hvor man har mulighed for at vise sin mor lidt ekstra, så betyder det selvfølgelig ikke, at det er den eneste dag, I kan lave noget sammen og være der for hinanden. I en sådan relation mellem en mor og hendes barn er der rigtig mange, der foretrækker, at man jævnligt snakker sammen og laver ting sammen, fordi man også ofte er så stor en del af hinandens liv. Så tænk lige lidt over, om du egentlig bruger så meget tid med din mor, som du gerne vil. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.