Få det bedste ud af din SU

a12

Skal du til at flytte hjemmefra? Der er utroligt mange ting, der skal være styr på, når det endelig er blevet tid til at flyve fra reden. Har du husket at tegne forsikringer? Har fundet en ny læge? og har du råd til mad? 

Livet på SU kan være hårdt og månederne lange. SU-livet er dog en del af det at være studerende, og det er derfor med at få det bedste ud af det. 

Penge der vokser

Lav en madplan

For at få det bedste ud af din SU og have flest penge til dig selv, skal du undgå at handle for meget. Mad kan være dyrt, men hvis du laver en madplan, ved du lige præcis, hvad du skal handle, og du kan derfor undgå at blive fristet.
Et andet godt råd er at handle stort ind. Ved at handle stort ind kan du spare meget, du kan f.eks. handle til hele ugen og dermed have alt, hvad du skal bruge. Supermarkeder er også en forretning, og de forsøger at sælge dig så meget som muligt gennem strategisk placeret varer. Jo flere gange du ender i supermarkedet, jo flere fejlkøb har du mulighed for at lave. Prøv derfor at lave en madplan og kun handle til det du har forberedt og husk, at tilbud ikke er billige, hvis du ikke har brug for det.

Få et studiejob 

Det kan være svært kun at leve på SU, og det kan derfor være en god ide at få et studiejob ved siden af studiet. Et studiejob kan give et pusterum i budgettet og gøre livet som studerende en smule sjovere. En af de bedste ting ved at studere er det sociale fællesskab, og det vil derfor være træls at skulle melde fra hver gang, fordi kontoen siger stop. Dog går man også på et studie for at studerer, og din uddannelse er trods alt det vigtigste. Et studiejob skal derfor ikke fylde for meget, da studiet i sig selv er et fuldtidsarbejde. 

Pige der studerer

Invester din opsparing 

Alle kan investere, og man skal hverken være børshaj eller aktieanalytiker for tage del i gevinsterne. Som studerende kan det være fordelagtigt at ligge en lille del af SU-en til side hver måned og investere den. Investeringer er et langsigtet projekt, og de penge du sætter af dertil, skal derfor være penge, du godt kan undvære. Jo tidligere du starter med at investere, jo mere har du at vinde. Der findes utallige investeringsmuligheder så som aktier, obligationer, kryptovaluta og diverse investeringsfonde, og alle disse muligheder kan få din opsparing til at vokse. Søg hjælp på internettet eller i din bank og lær hvordan du kommer i gang med at investere. 

SU-livet kan være hårdt – men det er også sjovt. Få det bedste ud af din SU, så bliver det ingen sag at flytte hjemmefra. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *