Husk at tage tid til dig selv i voksenlivet

a12

Særligt for unge voksne kan livet som voksen være fyldt med stress. Der er pludselig en masse uventet ansvar, man bliver nødt til at påtage sig, ligesom både en selv og andre med et for nye forventninger til, hvad man skal vide, kunne og gøre. 

Derfor er det i det stadie af livet vigtigere end nogensinde før, at man husker at tage tid til sig selv ud af hverdagen. Det kan sagtens være noget så konkret som at bruge fem til ti minutter dagligt på at tænke sig godt om, gå en tur eller tage et bad og bare føle efter i maven. Gør man det til en fast vane, vil man utvivlsomt mærke, at man bliver mere opmærksom på, hvordan man har det og som følge deraf træffer bedre beslutninger. 

Stjernehimmel

En dag for dig selv

Til tider kan det dog kræve, at man bruger lidt mere end et par minutter om dagen. Husk derfor på, at det også er i orden at tage en weekend ud af kalenderen og dedikere den til sig selv. Det vil altså sige, at det er en weekend, der først og fremmest handler om en selv, og hvor man ikke bør føle sig presset til at arbejde, lave lektier eller endda gå i byen med venner. Selvom man er overbevist om, at man ikke har brug for den slags, kan det faktisk være ganske sundt for både krop og sind at tage en dag, hvor man går helt ned i gear. Man opdager pludselig, hvor hurtigt alting går, og man kan få noget perspektiv.

Mange opdager faktisk, at de slet ikke ved, hvad de skal give sig til, når de ikke konstant løber rundt i det hamsterhjul, de selv har konstrueret. Netop den reaktion bør mere end noget andet være tegn på, at sådan en dag er tiltrængt. Det viser nemlig, at du dybest set ikke rigtig ved, hvad der gør dig glad og tilfreds. Heldigvis betyder det også, at der er rig mulighed for at finde ting, du kan bruge din tid på, som netop gør dig glad uafhængigt af andre mennesker og deres holdning. Det kan være alt lige fra at sætte dig med et glas vin og se en sørgelig film til at gå en lang tur og overnatte under stjernerne og finde en billig foldemadras online, du kan ligge på.

Kalender

Ændr dine vaner

For nogle bliver den slags dage ovenikøbet en øjenåbner for det faktum, at de ikke længere ønsker at spurte rundt i deres selvkonstruerede hamsterhjul, men i stedet vil finde mere tid til det, der faktisk gør dem glad. Det behøver ikke nødvendigvis at betyde, at du stopper studiet eller siger op på arbejdet. Det vigtigste er sådan set, at du ændrer dine vaner. 

Det kan gøres ved at anskaffe sig en hund og noget hundeudstyr som det du kan finde her for derved at tvinge sig selv til en sund, daglig gåtur samt at tage sig af et andet levende væsen. Det kan også være noget så simpelt som at skrive en dag som beskrevet ovenfor i kalenderen en gang i måneden. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *