Sådan udvikler du dig fra doven teenager til sofistikeret voksen

a12

Hjernen er i virkeligheden vores vigtigste våben, når vi klarer os gennem livet. Kontrolcenteret er det, der har gjort mennesket til et exceptionelt dyr, og derfor skal du også passe på din hjerne. Det gør du bedst ved at bruge den og udfordre den.

Selvfølgelig kan mentale udfordringer ikke helt forhindre, at alderdommen efterhånden også vil påvirke hjernen. Udfordringer for hjernen kan dog være med til at holde den aktiv og udsætte alderdommens indsættelse.

hjernens netværk

Dovenskab er hjernens værste fjende

Din hjerne har allerbedst af at blive holdt aktiv. Den arbejder selvfølgelig hele tiden inde bag skallen, men du kan også selv gøre noget for, at din hjerne er i topform. Derfor kan du forsøge dig med hjernetræning, så din hjerne ikke forfalder til dovenskab.

Selvom det virker underligt at tage en ny vej på arbejde eller bryde andre af dine faste vaner, så kan det være rigtig sundt for hjernen. Den tvinges nemlig ud af den magelige automatpilot, når den skal tage stilling til nye scenarier. I nye situationer skal hjernen nemlig navigere, lære nye ting og tage stilling.

Udfordringer for hjernen kan være små og store ting

Hjernetræning fungerer i sin enkelthed ved at danne nye forbindelser mellem hjernens nerveceller og vedligeholde og styrke de allerede eksisterende netværk. Dit netværk bliver derfor både stærkere og større, når du udfordrer den øverste etage.

Udfordringer kan være mange forskellige ting. Heriblandt kan en så simpel ting såsom at børste tænder med din ”forkerte” hånd være en stor udfordring for din hjerne. Musikere, der bruger begge hænder, når de spiller musik, har en kraftigere forbindelse mellem hjernehalvdelene og en tykkere hjernebark end gennemsnittet. Du kan altså vinde en stærkere hjerne ved at træne din ikke-dominerende side.

bogstaver

Laver du sudokuer og kryds og tværs?

Gør du? Hvis ikke, burde du måske komme i gang. Det er nemlig en god udfordring til din hjerne, når du skal komme i tanke om det helt rigtige ord eller regne tal ud i hovedet. I dag er vi vant til at hive mobilen med lommeregner op af lommen, når der skal regnes ud eller findes svar på spørgsmål. I stedet kan du lave en klassisk sudoku eller løse en kryds og tværs med blyant og tålmodighed.

Et krydsord vil træne dig i at udvide og aktivere din hjernes ordforråd. Selvfølgelig kan du finde hjælp online, hvis du eksempelvis er gået helt i stå med ordet norne. Men en krydsogtværs vil tvinge din hjerne til at tænke i ældre ord og andre synonymer, end de mest oplagte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *